Nyt ambitiøst Teamgym gymnastikhold i Hornsherred!
Er du vild med opvisninger, sjove træninger og kunne du tænke dig at prøve kræfter med Teamgym konkurrence?

Så er TG Hornsherred lige noget for dig.

KHIF Gymnastik har samlet et stærkt og erfarent
instruktørteam med masser af gå på mod og godt humør.

Vi vil gerne præsentere Hornsherred på bedste vis i GymDanmarks konkurrencer. Derfor har vi oprettet et nyt konkurrence hold i KHIF.
Vi starter i Aspirant rækkerne, men ambitioner er til mere.

Hvad er Teamgym konkurrence?
Teamgym er en holdkonkurrence i vores form for spring og rytme gymnastik.
Der konkurreres på springbane, på minitrampolin samt en rytmisk serie.
Aspirant rækken er ”begynder” rækken, senere skal vi prøve regionale mesterskaber.

Læs mere om konkurrencerne på www.gymdanmark.dk

Træning og indhold:
Vi starter med høj fokus på det sociale sammenhold i starten,
det skal være sjov at gå til springgymnastik.
Vi træner fast to gange om ugen. (Mandag & Torsdag)
Vi afholder 2-3 weekendtræninger. (En enkelt måske på en efterskole)
Vi deltager i Aspirant DM og i en række forårsopvisninger.

Træner teamet
Vi har sammensat et stærkt trænerteam, så vi kan løfte den enkelte gymnast til holdets konkurrencer i foråret. Det består både af erfarne, velkendte ansigter i KHIF, men også krydret med nye dygtige trænere. Vi glæder os meget til at komme i gang.
Martin Holm Hørbye – Træner i KHIF. Tidligere Teamgym træner i TGF/KIF.
Yasmin Hørbye Funch – Tidligere Teamgym træner i Køge GF.
Niels Holm – Træner i KHIF. Tidligere Teamgym træner i TGF/TG Nærheden.
Lærke Holm Hørbye –Træner/hjælpetræner i KHIF. Elev på Ringe Efterskole.

Aldersgruppe: Piger 6 – 12 år.
Er du vild med opvisninger, 2 sjove træninger om ugen og kunne du tænke dig at prøve kræfter med Teamgym konkurrence?